Livmoderhalskræft (HPV)

 

Gratis:
Alle kvinder i årgangene 1993 til 1997 tilbydes nu gratis HPV- vaccination (i alt 3 gange) over et halvt år. Tilbuddet er tidsbegrænset og udløber ved udgangen af 2015.
Første vaccine følges op efter 2 mdr. og 6 mdr.
Hvis du allerede har fået alle 3 vaccinationer skal du selvfølgelig ikke vaccineres igen.
Er du gravid anbefales det at vaccination udsættes. Du kan om nødvendigt godt blive vaccineret i ammeperioden.
Piger tilbydes, når de fylder 12 år og indtil de fylder 18 år, selvfølgelig fortsat HPVvaccination som del af børnevaccinationsprogrammet


Ikke gratis:
Hos os foregår HPV-vaccinationerne for de patienter, som ikke tilhører ovenstående gruppe, på følgende vis:
Vi sender en recept på vaccinen. Den kan hentes på alle apoteker. Du henter vaccinen.
Apotekets pris er ca 1140 kr. Vores vaccinations honorar er 250 kr.
Vaccinationen skal gentages efter 2 og 6 måneder.
Såfremt du er medlem af Danmark yder de 50 % tilskud til såvel vaccination som vaccinations-honorar.

 

HPV1                                   . hpv2

 

Udvikling af livmoderhalskræft er forudgået af infektion flere år tidligere med en af de seksuelt overførte HPV-vira (human papilloma virus). Der er mange undertyper af vira. De fleste giver ingen symptomer, men kan alligevel “irritere” slimhinden på livmoderhalsen, så der senere kan udvikles celleforandringer. Disse celleforandringer kan udvikle sig videre til cancer.

HPV-vacinen er forebyggende og skal gives inden smitte. Derfor skal vaccinationen ideelt gives inden seksuel debut. Men også kvinder, der har haft seksuelle kontakter, kan have gavn af vaccinationen. HPV-vaccination vil formentlig kunne beskytte mod ca. 70% af de tilfælde af livmoderhalskræft, vi ser i dag.

Når du bliver vaccineret, mindsker du også risikoen for at få kønsvorter.
Ligesom man kan have vorter på fingre og fødder, kan man få kønsvorter, der sidder på eller omkring kønsorganerne. Kønsvorter er ufarlige, men de kan være svære at komme af med igen.

Livoderhalskræft forebygges i øvrigt gennem screeningsprogrammet, dvs. undersøgelser for celleforandringer i livmoderhalsen (smear). Undersøgelsen er relevant for både vaccinerede og uvaccinerede kvinder og fortsætter uændret med indkaldelse til den første undersøgelse fra det fyldte 23. år og herefter hver 3. år.